RETUR OG OMBYTNING

Retur & ombytning

Jeg håber inderligt, at dit nye tøj fra // Liselotte Hornstrup // passer dig, og at du allerede er glad for det. Men nogle gange er størrelsen ikke rigtig, eller pasformen er anderledes end forventet. Du kan returnere eller ombytte dine varer inden for 14 dage fra modtagelsen.

Sådan returnerer du din ordre

Du sender varen forsvarligt og i original emballage til:

// Liselotte Hornstrup //
Rosengade 1
6600 Vejen
Denmark

Vi anbefaler, at varen returneres med Postnord eller GLS DIREKTE – og ikke til pakkeshops – eller leveres personligt på ovenstående adresse. Vedlæg venligst kvittering for varen.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer. Du kan med andre ord prøve varen, som hvis du prøvede den i en fysisk butik – dog skal varen returneres ubrugt og med hangtag intakt.

Hvis varen er prøvet udover det ovenstående, betragtes den som brugt. Det betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del af eller intet af købsbeløbet retur, afhængigt af varens handelsmæssige værdi på modtagelsestidspunktet.

Tilbagebetaling

Fortryder du dit køb, får du det beløb, du har betalt for tøjet, retur – dog fratrækkes eventuel værdiforringelse, som du hæfter for.

Bemærk venligst: Vi refunderer ikke fragtomkostninger. Hverken det oprindelige fragtgebyr ved købet eller returfragt tilbagebetales – returfragt er for kundens egen regning.

Når vi modtager og godkender din returnering, refunderer vi prisen på det returnerede tøj inden for 5-7 hverdage – til den betalingsmetode, der blev brugt ved købet.

Vi kan tilbageholde refunderingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du forinden har fremlagt dokumentation for returneringen.